Lønaftale for lærere og børnehaveklasseledere på de 13 folkeskoler under 'Skoleområdet' i Rudersdal Kommune.
Alle lærere/børnehave-klasseledere får: grundløn i forhold til erfaring. Den er centralt aftalt. Rudersdaltillæg på 1.361,30 kr/måned. Ulempe-/særligt tillæg på 207,83 kr. pr. måned (tillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen får 415,67 kr.). Alle ovennævte beløb er de aktuelle satser.
Lærere/børnehaveklas-seledere på Ny Løn får: 2 løntrin oven i de centralt fastsatte. Kaldes erfaring på lønsedlen.
Lærere i specialklasser får Specialklassetillæg.
Desuden er der forhandlet tillæg for visse efteruddannelser, fx Masteruddannelse eller PD, tillæg til lærere med det gamle FKKA-tillæg, og der er lavet overgangsordning for forskellige andre grupper.
Hvad dækker de forskellige løndele over?
Rudersdaltillægget er lavet ved at de forskellige tillæg, der ændrede sig fra år til år - alt efter den enkelte lærers fordeling af undervisningstid, akkordtid osv. - er blevet vekslet til ét fast tillæg, der er ens for alle lærere/børnehave-klasseledere.
Det handler om undervisningstillæg, akkordtillæg, klasselærertillæg samt tillæg for "teamenes arbejde med selv at tilrettelægge og løse normperiodens arbejdsopgave i relation til opstillede mål" (selvstyrende team-tillæg).
I forhåndsaftalen (som man kan finde på vores hjemmeside) er tillægget 13.100 kr, mens det på lønsedlen er et andet beløb. Det skyldes at aftalen er lavet i "år 2000-penge", som skal reguleres med en fast faktor for at blive til "nutids-penge".
Ulempe-/særligt tillæg er egentlig de arbejdstidsbestemte tillæg (dog ikke lejrskoletillægget), der er vekslet til et fast tillæg. Altså: i stedet for at tælle antal mødeplanlagte aftenmøder efter kl. 17, antal arbejdsdage på over 11 timer osv. og få udbetalt tillæg pr. time, har man lavet en "fast pris" ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Alle lærere på ny løn får – ud over Rudersdaltillægget – 2 løntrin ekstra i forhold til den centrale overenskomst.
Ved at veksle undervisningstillægget har lærere/børnehaveklasseledere på ny løn nemlig bidraget til aftalen med flest penge, idet deres undervisningstillæg var væsentligt højere end undervisningstillægget for lærere på personlig ordning.
På lønsedlen er de ekstra løntrin opført som kvalifikationsløn.
Bemærk at tillæg for at undervise i specialklasser ikke er blevet vekslet. Underviser man i en specialklasse, skal man altså stadig have et ekstra tillæg (medmindre man har valgt at veksle tillægget til ekstra tid).
Som nævnt kan hele forhåndsaftalen om løn findes på kredsens hjemmeside.
Man kan også altid kontakte kredsen, hvis man har spørgsmål vedrørende aftalen.




